Visit Bork Havn

Du er her: Hjem > Dansk  > Historie                                   

Historie                                   

Området ved Bork Havn hed oprindeligt Kirkehøj, og det var bl.a. fra dette sted vikingerne drog ud på deres togter. Indtil for ca. 3oo år siden stod området i forbindelse med havet. Man er bekendt med, at der har været fisket fra Bork siden 1725.

Bork Havn blev grundlagt som fiskerihavn i 1913. Det kostede dengang den uhyrlige sum af 1000 kr. at få pumpet en sejlrende, og det skete bl.a. med velvillige bidrag fra lokalbefolkningen.

I 1932 ansøgerman staten om tilskud til at udbygge og udvide havnen, og man har en begyndende eksport af fisk, specielt ål. Nu taler men om et beløb på 4500 kr. for at uddybe havnen, og der må mange gode argumenter til for at få ministeriet til at acceptere udgiften. Blandt argumenterne er, at der findes reparationsværksted for bådene, der er jernbane, der er sket en del nybygning i området, og der findes en afholdsrestauration.

Havnen bliver udbygget og udnævnt til eksporthavn fra 1934. Eksporten er hovedsagelig åleeksport. I 1950 byggedes den nuværende fiskerihavn,som endnu i dag bruges som erhvervshavn.

Den turistmæssige interesse for området startede omkring 1955 og har siden udviklet sig stødt.

I 1969 åbnede campingpladsen. I 1972 udstykkedes 70 sommerhusgrunde, som omgående blev solgt. I 1977 blev der udstykket yderligere 200 sommerhusgrunde, og i 1979 indviede man feriecenteret med 78 lejligheder, i dag udbygget til 130 lejligheder.

Udviklingen gik videre, og i 1973 byggede man lystbådehavnen med plads til 250 både. Havnen blev atter udvidet i 2008 for at skaffe plads til 9 husbåde.

Med et stadigt stigende ønske om forretninger og restaurationer i området påbegyndte man i 1980 Bryggen. Inspirationen til brygge-byggeriet har arkitekten fundet i bryggen i Bergen. I dag er Bryggen blevet et aktivt og attraktivt område for vore turister.

I takt med den stigende turisme er landbrugserhvervet trængt stærkt tilbage. Således blev Bork Havns sidste gård omdannet til stort indendørs legeland i 2012.

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login